Pædagogiske metoder 

Hos Fonden Cortex tager vi udgangspunkt i det enkelte individ. For at indvidet i vores rammer, kan udvikle sig er vi nødt til at fokusere på det som foregår rundt omkring den enkelte.

Det er den enkeltes helhed, der løbende viser udviklingen:

Paedagogik

 

I vores hverdag tager vi udgangspunkt i følgende:

Pædagogik, metoder og praksis

Vores primære metoder hentes i teorierne om:

Anerkendelse

En af vore første teorier handler om anerkendelse. Det vil sige at vi i Fonden Cortex skal bruge den unge og denne persons egne ressourcer. Dialoger, men også afprøvning. Tilbud fremfor forbud, i de situationer hvor det kan praktiseres uden ydre styring. Vi ønsker at fremme den unges egen evne til at lære at beslutte, at træffe et valg der bør være bedre end de valg der tidligere i livet er blevet valgt. Grundholdningen er at der i mødet med det unge menneske skal være en anerkendelse, en respekt og en forståelse for denne, til stede.

Relationspædagogik

Vi arbejder hen imod den positive relation. Vi skal etablere et samspil med den unge og dens familie (hvis det er muligt), der kan udgøre fundamentet for en bevægelse mod forandring af en uhensigtsmæssig social situation. Pædagogen skal bruge deres personlige baggrund til at opbygge et tillidsfuldt, troværdigt og respektfuld forhold.

Pædagogen skal involvere og engagere sig personligt i relationen for at skabe langtidsholdbare forandringer. Den unge skal få følelsen af at man betyder noget, vi vil dem både når det går godt men også når det går skidt. Der er brug for imødekommenhed, accept og omsorgsfuld støtte, som kan kompensere for en mangelfuld familie relation. 

Derudover er vi naturligvis rustet til hverdagen igennem vores kompetencer, som også rummer følgende metoder:

Kognition

Vi skal bruge den unge og dennes umiddelbare evner. Vi støtter op, bruger dialoger, afprøvning og vejleder. Er der behov benyttes ekstern hjælp, eksempelvis via en psykolog, så benyttes dette. Vi vil med ugentlige dialoger, indlagt i vores dagligdags struktur, have samtaler med den enkelte, for at sætte gang i en indre refleksion der gerne skulle udmønte en personlig udvikling.

Socialpædagogik

Vi ønsker at støtte og vejlede den unge i at få nye kompetencer i det sociale spekter. Vi vil skabe rum for mulighed for nye bekendtskaber og dermed mulighed for nye venskaber. Vi støtter op omkring den unge og det tidligere liv, men gør også den unge klart hvad vi mener der eventuelt har gjort nogle livsvilkår ringere for den enkelte. Vi ønsker at tilbyde den unge tilbud fremfor forbud i de sociale relationer i nærområdet.

Inklusion

Anerkendelse i inklusionen. Vi støtter og vejleder den unge til at kunne begå sig selvstændigt i vort samfund. Vi gemmer os ikke væk i et hus på landet, vi vil være med hvor der er muligheder for individuel udvikling, derfor er Cortex forankret i et kvarter hvor man møder andre mennesker og andre mennesker møder vore unge beboere.

Vi benytter omegnens muligheder for skole, fritid, uddannelse, sport, natur, bymiljø m.v. Den unge skal have muligheden for at tilegne sig færdigheder, eller vedligeholde, sine evner til at navigere rundt i blandt medmennesker. Vi ønsker at støtte og vejlede den unge i at få nye kompetencer i det sociale spekter. Vi vil skabe rum for mulighed for nye bekendtskaber og dermed mulighed for nye venskaber. Vi støtter op omkring den unge og det tidligere liv, men gør også den unge klart hvad vi mener der eventuelt har gjort nogle livsvilkår ringere for den enkelte. Vi ønsker at tilbyde den unge tilbud fremfor forbud i de sociale relationer i nærområdet.

Neuropædagogik

Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme den unges kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Neuropædagogik skal bevirke, at den unge styrker sine funktioner og kompensationsmuligheder, øger sin selvhjulpenhed og de sociale kompetencer samt får en øget forståelse for egen og andres situation. Samtidig skal hverdagen med pædagogens hjælp tilrettelægges på en måde, så den unge får mulighed for at trække på sine stærke sider.

Det er væsentligt at understrege, at neuropædagogik i Fonden Cortex ikke er en fast fremgangsmåde, men en forståelsesramme, som benyttes kreativt og intuitivt. Neuropædagogik er en måde at tænke på og ikke en metode. Klarlægge den enkelte unges særlige forudsætninger, ressourcer, behov og begrænsninger med henblik på skabe det optimale socialpædagogiske behandlingstilbud for den unge.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkeltes særlige forudsætninger og udvikling. Vi skal bruge den unge og dennes umiddelbare evner. Vi støtter op, bruger dialoger, afprøvning og vejleder. Er der behov benyttes ekstern hjælp, eksempelvis via en psykolog, så benyttes dette. Vi vil med ugentlige dialoger, indlagt i vores dagligdags struktur, have samtaler med den enkelte, for at sætte gang i en indre refleksion der gerne skulle udmønte en personlig udvikling.

Socialpædagogiske forudsætningsanalyser

Klarlægge den enkelte unges særlige forudsætninger, ressourcer, behov og begrænsninger med henblik på skabe det optimale socialpædagogiske behandlingstilbud for den unge. Vi tager altid udgangspunkt i den enkeltes særlige forudsætninger og udvikling.

Konsekvens – og adfærdsregulerende pædagogik

Konsekvenspædagogikken tager afsæt i eksistentialismens ideer om hver enkelt individs ansvar for egne handlinger og deres konsekvenser. Konsekvenspædagogikken giver hver enkelt ansvaret for egne handlinger og den fulde frihed til at vælge og ændre egne handlinger. Dermed er der mulighed for personlig udvikling.

Konsekvens er ikke straf eller sanktioner, men logiske følgevirkninger af de handlinger, vi foretager. Kun ved at lade de unge tage den fulde konsekvens af sine handlinger viser vi vedkommende respekt og mulighed for læring. Pædagogens opgave er i høj grad at gøre eleven klart, hvilke konsekvenser - også de vidtgående konsekvenser - vedkommendes valg af handlinger har (gerne inden den unge handler). Ligeledes er pædagogens opgave at handle ud fra den unges adfærd, ansvaret kommer derved til at lægge på den unges skuldre.

Dette er et pædagogisk styreredskab, men ligeledes for at give den unge mulighed for at lære at bedømme en handlings konsekvens - inden han eller hun handler. Vi skal praktisere en grænsesættende og adfærdsmodificerende pædagogik. Vi skal igennem konfrontation og dialog fremme positive adfærdsformer. Vi er forudsigelige, tydelige og vedholdende i vores kravsætning, vores forventninger / krav skal udtrykkes på en enkelt, klar og forståelig måde. De unge må aldrig opnå personlige gevinster på baggrund af usund adfærd.

Adfærdsmodifikation

Adfærd er et resultat af det samspil, der foregår imellem individet og dets omgivelser. En positiv adfærdsmodifikation vil øge individets selvværd, idet det får udvidet sit adfærdsrepertoire. Megen uhensigtsmæssig adfærd er rimelige konsekvenser af urimelige omgivelser.

Baggrunden for adfærdsmodifikation er at finde de positive adfærdsformer, den unge har. Ved positiv forstærkning af en sådan adfærd, bliver individet motiveret til at indlære en ny og mere hensigtsmæssig adfærd.

Den positive forstærkning skal være systematisk og ensrettet for ikke at forvirre den unge. Den skal altid komme umiddelbart efter den adfærd, vi gerne vil fremme hos den unge. Dette bevirker, at den unge kan se, at bestemte adfærdsformer giver bestemte konsekvenser.

Vi skal arbejde med det fælles tredje

Igennem konsekvens, relations – og adfærdsmodificerende pædagogik vil vi arbejde for at fremme de positive adfærdsformer de unge har. Ved positive forstærkninger af god adfærd bliver de unge motiveret til at lære nye hensigtsmæssige adfærd.

Dialog og selvrefleksion

Dialog og selvrefleksion Igennem dialog og selvrefleksion kan den unge skabe større evne til at gennemskue ikke hensigtsmæssige forestillinger/handlinger, og på den måde forholde sig kritisk til disse, og således blive et aktivt handlende individ. Personalet skal under disse samtaler være rolige og bevare overblikket omkring den konkrete situation. Personalet skal fremstå tydelige og direkte. Måden man fremmer selvrefleksion hos den unge er, at personalet arbejder ud fra kognitiv samtale teknik.

Målsætningen er:

  • At de unge skal forholde sig til det skete
  • At de unge skal forholde sig til den mulige konsekvens
  • At de unge skal forholde sig til deres egne overvejelser omkring den konkrete situation
  • At de unge skal forholde sig til, hvordan deres adfærd har påvirket deres omgivelser
  • At de unge skal forholde sig til, hvordan de kommer videre
  • At der kommer ro på omkring den unge igen Det er yderst vigtigt, at dialogen og opgaven udarbejdes i rolige omgivelser, så det giver dem optimalt mulighed for at koncentrere sig.

Dagbog

Den unge skal hver aften inden sengetid skrive dagbog ud fra dagens hændelser. Dette er et godt værktøj til at skabe selvrefleksion hos den unge i forhold til dagens hændelser. Vi bruger dagbog, som en pædagogisk metode og får udarbejdet nogle individuelle udgangspunkter, som den unge skal forholde sig til.

Fokuspunkter

En stor del af det pædagogiske behandlingsarbejde tager udgangspunkt i fokuspunkter. Vi arbejder ud fra nogle ”mindre” konkrete målsætninger for den unge hele tiden. Disse målsætninger udspringer af aktuelle problemstillinger, udfordringer og den pågældende unges behandlingsplan. Fokuspunkterne bliver på hvert pædagogiske møde evalueret.

Bløde værdier

Vi vægter de bløde værdier højt på opholdsstedet. Det er vigtigt for os, at miljøet og omgivelserne giver den enkelte ung følelsen af tryghed, rummelighed og hjemlighed. Det er vores holdning, at et trygt og varmt miljø skaber større mulighed for samarbejde, og herunder muligheden for relationsarbejde med den enkelte unge.

Bløde værdier for Fonden Cortex er billeder af de unge, planter, borddækning/servietter, stearinlys, og lign.

Fysisk velvære

På Fonden Cortex vægter vi motion, kost og sund livsstil højt. Grundtanken er - jo bedre den unges fysiske form er - jo flere ressourcer har den unge til at arbejde med sine sociale/psykiske problemstillinger. Vi arbejder ud fra at køre de udadreagerende trætte gennem et tilpasset aktivitetsniveau. En tanke er ligeledes at få dagen fyldt ud med fysiske aktiviteter, så den unge har et kvalitativt indhold i sin hverdag. På den måde undgår den unge at tænke uhensigtsmæssige tanker.

Fysisk aktivitet er ligeledes et pædagogisk redskab til at skabe selvværd hos den unge. Fysisk aktivitet er ligeledes et redskab at skabe det fælles tredje. Vi gør bl.a. brug af:

  • Gåtur
  • Alsidige fysiske aktivitetsmuligheder
  • Sportsklubber
  • Motionscenter
  • Svømning

Stimuli i vores hverdag kan være:

  • friske blomster
  • rent hjem
  • levende lys
  • oliedufte
  • afslappet atmosfære
  • osv.

Pædagogiske udgangspunkter:

Hos Fonden Cortex har vi følgende udgangspunkter for den pædagogiske indsats: Vi arbejder ud fra princippet, at ”her skal du udvikle ansvarlighed for din egen person”, ”vi udskriver dig ikke fordi du begår uhensigtsmæssige valg” og ”vi benytter tilliden i hverdagen ved at vi ikke låser dørene”. Hos Fonden Cortex skal vi skabe rammer som er attraktive nok for den unge til at opnå en udvikling der kan modsvare lysten til at give op og gå egne veje.

Den pædagogiske relation vil altid være ulig. Forskellen kommer til udtryk i form af forskellighed i livserfaring, viden og færdigheder, udviklingsniveau, modenhed, selvstændighed og myndighed. Forhold der gør, at vi møder hinanden med forskelligt udgangspunkt og forskellige forudsætninger. Vi besidder ligeledes forskellige samfundspositioner, hvilket er afgørende for de roller, vi indtager. Der er altså en socialt betinget ulighed i mødet med den unge.

Dette betyder ikke, at vi ikke er ligeværdige. Dette skal pædagogen bestræbe sig på. Pædagogen er samfundets repræsentant, dette forpligter denne til at være troværdig, ærlig og en god rollemodel. Vi møder altid den unge positiv. Mange af de unge har en voldsom historik, og dette betyder naturligvis vi tager nogle sikkerhedsmæssige/pædagogiske forbehold, men en af grundstenene i vore værdier er, at alle mennesker er skabt godsindede. Dette er ligeledes et element, som skaber ligeværdighed i relationen.

Fonden Cortex vil igennem pædagogiske behandlingsplaner, konsekvens – og relationspædagogik arbejde målrettet med at frigøre ressourcer, bryde uhensigtsmæssige mønstre og sætte positive udvikling i gang hos den unge. Det er afgørende, at den unge får indflydelse på eget liv. Relationsdannelse, modning og personlig udvikling indgår derfor i arbejdet med de unge.

Et af vore fundamentale udgangspunkter er, at den unge har et givtigt levemiljø, menneskelige værdier samt kontinuitet og vedholdenhed under anbringelsen. Personalet er uddannet således, at udøvelse af kontrol indgår som en væsentlig del af det pædagogiske arbejde. Personalet er sammensat af ”voksne” medarbejder, der er vant til at håndtere konflikter, kan stå fast og gennemføre alle nødvendige kritiske situationer. Personalet er ligeledes trænet i at imødegå aggressiv adfærd på en involverende og omsorgsfuld måde.

I konfliktsituationer skal den unge altid have muligheden for at kunne vælge at undslippe konsekvens ved at ændre adfærd. Den unge skal altid præsenteres for 2 valg/ muligheder i en given situation. Den unge skal tydeligt opleve, at lige meget hvad han/hun gør, har denne mulighed for at handle anderledes. Ting sker ikke bare. Der vil altid være et valg.