Den enkelte beboer

Den enkelte er inddraget i sin hverdag. Sammen med den unge søger det pædagogiske personale, at den unge skal tilegne sig nogle kompetencer i sin udvikling. Kompetencerne kan ikke opnås, hvis ikke vi har den unge med i ansvaret.

Citeret fra A. Honneth:
”... det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede.”

Opholds- og behandlingsstedet vil via de faser vi beskriver herefter (de 4 faser), kun, kunne gennemføres hvis den unge vejledes og støttes i de forskellige faser.

Vi giver den enkelte muligheder for at kunne skabe mulighed for i sin fremtid at kunne træffe beslutning om gode valg i sin hverdag

Vores indstilling er, at den unge skal tilegne sig en evne til at træffe så gode valg som muligt. Indimellem viser det sig, at udviklingen for den enkelte desværre er et skridt frem og to tilbage. Men dette forhindrer ikke Fonden Cortex i at fortsætte med at udvikle den unge, sammen med den unge.

Vi arbejder oftere med at sige ja fremfor et nej. Den unge skal også kunne lære ved at mærke på sin egen person, at det valg man traf, var det forkerte, eller det rigtige.

Citeret fra Myhre:
”... menneskets udgangspunkt er præget af total afhængighed og uselvstændighed, og formålet med opdragelsen er selvstændighed og myndighed. Det paradoksale ligger i det forhold, at denne selvstændighed ikke kan foregå på anden måde, end at individet gennem mange år er blevet ledet af andre. Opdrageren optræder altså som retningsbestemmende instans for den anden part. Det vil sige at hun eller han nødvendigvis udøver en eller anden form for autoritet. Det springende punkt er nu, hvordan denne autoritet udøves, om den har som mål at ophæve sig selv ved at lade den anden part i stigende grad blive sin egen autoritet – med andre ord blive et selvstændigt og myndigt menneske ...”